Om innovationsnetværket
6 organisationer står bag Innovationsnetværket for Biomasse, som blev dannet i 2010. Målet er at bringe danske virksomheder i front på internationalt plan via formidling af viden, virksomheds – og markedsudvikling, networking, internationalisering og hjælp til iværksætteri.
Innovationsnetværket for Biomasse drives med støtte fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen og er organiseret i en række temaer. De seks temaer er:
- Biomasse
- Teknologi
- Energi
- Miljø
- Bioraffinaderi
- Rammebetingelser
Inden for disse temaer vil vi løbende starte nye projekter op. Hver af vores konsortiepartnere er ansvarlige for et tema.
Konsortiet bag Innovationsnetværket for Biomasse består af:
- Agro Tech
- Ingeniørhøjskolen i Aarhus
- Teknologisk Institut
- Aalborg Universitet
- Danmarks Tekniske Universitet (DTU)
- Aarhus Universitet
- Agro Business Park
Desuden er relevante virksomheder og brancheorganisationer repræsenteret i styregruppen.
Innovationsnetværket for Biomasse er en videreførelse af det, som tidligere hed CBMI netværket. CBMI, eller Center for Bioenergi og Miljøteknologisk Innovation, blev i 2006 udpeget som regionalt teknologicenter af Ministeriet for Videnskab Teknologi og Udvikling. Som en del af Agro Business Park blev centret etableret for at skabe netværk, samarbejde, projekter, kontakter og udbredelse af viden indenfor bioenergi og miljøteknologi. Hele ideen var at skabe projekter, som kunne udvikle sig til kommercielle teknologier og processer.
Dette overordnede mål har ikke ændret sig, selvom netværket i sommeren 2010 skiftede navn til Innovationsnetværket for Biomasse. Innovationsnetværket er nemlig ikke blot et sted, hvor fagfolk mødes og hvor man kan få adgang til nyheder og viden. Vi fokuserer stadig på at skabe projekter, som kan udvikle sig til kommercielle og miljømæssige succeser. Innovationsnetværket for Biomasse vil arbejde for at kommercialisere og internationalisere disse landvindinger og målet er, at samarbejdet mellem videninstitutioner og virksomheder skal bære konkrete frugter og skabe jobs.
Nogle af de projekter, som tidligere blev udført i CBMI regi, bliver nu i stedet udført i Agro Business Park regi. Det kan du læse mere om her
|